CASE: “Stop før 5″ for Sundhedsstyrelsen
2010 May 21
Unge i Danmark har en kedelig verdensrekord. De drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Sundhedsstyrelsen ønskede derfor at fokusere på unges overdrevne alkoholforbrug i Uge 40-kampagnen 2009.
I stedet for at give de unge en løftet pegefinger, ville vi tale med de unge i de unges eget univers. På facebook er det for mange unge et statussymbol at have mange venner. Med budskabet om, at du mister din dømmekraft, og dermed risikerer at miste dine venner, når du drikker, var facebook det perfekte kreative afsæt som kampagnens omdrejningspunkt. På Facebook kunne vi tale de unges sprog i de unges univers, udnytte venner-fænomenet og få den nødvendige ”Stop”-effekt i andre medier.